Opfinderen af den oprindelige airtrack

Airtracken er et resultat af PE-Redskaber, som i 90’erne arbejdede med at producere lange springbaner, også kendt som Tumble Tracks.

I sommeren 1995 så grundlæggeren af ​​PE-Redskaber børn, der legede på en stor hoppepude, og ideen kom til at lave en lang smal hoppepude til brug inden for gymnastikkens verden. Til springbanen blev der koblet en blæser, som konstant tilførte luft. Eftersom springbanen indeholdt luft, fik den navnet Airtrack.

De første airtracks var 3 meter bredde og 70 cm høje og produceret i længder på 12 og 15 meter. Efter noget tid blev højden reduceret til 50 cm. Udviklingen af airtracks fortsatte, og i dag fås de i stort set alle tænkelige størrelser.


Fra redningsflåde til springbane

Ved et besøg på Düsseldorf bådmesse i 1997 så ejeren af
​​PE-Redskaber en redningsflåde med en bund, som var lavet af ”double wall fabric” (2 stykker PVC sammenholdt af tusindvis af tråde). Bunden var 7,5 cm høj og lufttæt. Dette resulterede i ideen om at udvikle den lufttætte springbane "PE Plus".

En brugsmodelbeskyttelse blev lavet i 1997 på den lufttætte springbane (PE Plus), som var gældende indtil 2007.

PE-Redskaber er de første i verden til at anvende lufttætte enheder i gymnastik, som vi kender dem over hele verden i dag. PE-Redskaber har mere end 23 års erfaring med fremstilling af lufttætte produkter til gymnastik.